Tanghusene på LÆSØ

Tanghus på LÆSØ – en unik feriebolig.
KUN på Læsø findes disse tanghuse med metertykke lag af ålegræs som tag. I disse år bliver de sidste tanghuse reddet – og kan som levende historiebøger fortælle om Læsøs fantastiske historie.

Læsøboerne byggede huse med tangtag af nød, af mangel på byggematerialer. Tagene er opbygget som metertykke lag af ålegræs, og mange tangtage har holdt i over 300 år. Bobbithuse – med et stort tag som næsten dominerer de smukke bindingsværkshuse.
Med hjælp fra A.P. Møllerfonden, Louis Hansenfonden, Augustinusfonden, Læsø Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen er der samlet midler til restaurering af tangtag og facade på mindst 24 tanghuse. Kom og se – og prøv at bo i tanghus, der så hyggeligt lukker kulde, vind og vejr helt ude.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *