Restaurering af tanggården

Tanghusprojektet på Læsø

På Læsø er der 33 tanghuse tilbage. Disse unikke tanghuse er de eneste i verden med metertykke lag af ålegræs som tag, og var for få år siden i så alvorligt forfald, at de var ved at forsvinde.

Med støtte fra A.P. Møllerfonden og Slots- og Kulturstyrelsen lykkedes det i 2016 at igangsætte et projekt for bevaring af disse tanghuse. Man giver ejerne 90% i tilskud til nyt tag og restaurering af facade med vinduer og ydervægge. Ejerne skal selv bekoste al indvendig restaurering.

Vores gård – Skoven – var i alvorligt forfald, efter at have stået tom siden 2008 med utæt tag. Vi var tilfældigt kommet forbi i januar 2016 og standsede for at kigge nærmere.

Selv om den få år før havde været yderst flot holdt af de foregående ejerne Carlo og Lillian Olsen, så tåler en tanggård “ikke at stå alene ude om natten”. Tangtaget hang i laser, bjælker og spær var knækkede, væggene revnede og med store skader – og hele huset vandskadet. Den var til salg – til nedrivning …

Et godt tilbud!

Vi holder af gamle huse “med fortid”, og var kede af at se den gamle gård fra 1740 i hastigt forfald: – med den fantastiske historie om et næste 300 år gammelt tang bygget i yderste fattigdom. Den fortjente at blive reddet – hvis muligt. .
En morgen i marts ringede Peter til Lillian og sagde: Lille skat, jeg har købt et tanghus til dig. Der blev stille …. efterfulgt af en blanding af begejstring og bekymring. For selv om gården var billig, så kunne det jo enten ende dyrt – eller med nedrivning.

Det første år gik med at stabiliseret konstruktionen og tømme bygningerne for uendelig mange baljer med vand på lofter. Fjerne rådne vægge og gulve, alt vandskadet materiale – og pakke taget ind i vandtætte presenninger. Vi skulle afklare, hvad der kunne bevares, – det var ikke meget. De uger vi i starten tapet ned, var spild af tid.

Mange aftener gik med at lave planer og regne og regne.. Vi var realistiske, at der var to scenarier: Enten skulle vi være heldige at få tilskud til en omfattende restaurering – ellers måtte vi fjerne det hele og starte forfra med et lidt mindre hus – på den skønneste grund i Østerby.

Lykkelige var vi, da A.P. Møller i sommeren 2017 besluttede, at man ville give tilskud til restaurering. Vi havde næsten ikke turdet håbe.

Hurtigt gik turen i banken – men et Prospekt for Tanggården under armen – med investeringsplan, forretningsplan og et ønske om at låne 2,5 mio. kr. Da Allan, vores bankrådgiver bad om at se fotos af gården måtte vi sige nej desværre, for så var vi klar over at vi intet havde kunnet låne. Vi skulle låne til “en projektmulighed” – ikke til en renovering. Måske blev han smittet af vores begejstring – i hvert fald sagde Nykredit ja!

Projektet blev økonomisk og praktisk herefter delt i to:

Udvendigt med facader og tangtag – udført med 90% støtte fra A.P. Møllerfonden – ledet er restaureringsarkitekt Bent Lykke
Indvendigt – nedtagning til bar jord og genopførelse, som vi selv har stået for – med planlægning og udførelse. Sokler, indervægge og skillevægge, isolering, afløb, støbe nye gulve med gulvvarme, alle tekniske installationer, vvs, el, bad, køkken, trægulve og klinkegulve, malede trælofter etc.

Sådan så gården ud på ved købet i 2016.

2016 – væggene lidt skæve skrå – ruderne er ganske små – døren synker halvt i knæ..
2017 stabiliseret og afdækket med presenninger, – og tømt for baljer med vand.

Tangtaget tages af

I juli 2017 blev tangtaget taget af. Hvis det så elendigt ud, inden taget blev nedtaget – så var vi næsten modløse, da vi så hvor ringe ALT træværk var. Spær, bjælker, lægter, indervægge, vinduer. Men nu var der jo rigtig ikke nogen vej tilbage 🙂

Juli 2017 – Det så lidt håbløst ud

Nye arbejdshandsker, en ny trillebør og en mukkert plus en god portion “almindelig vanvid” – så gik vi i gang.
Vi havde købt et hus på 100 m2 og stald/udhus på 182 m2. Nu lavede vi en ny indretningsplan med 282 m2 beboelse, heraf 85 m2 Lade og køkken til “mange gæster, der skulle opleve et tanghus indvendigt”

NY indretningsplan. Røde = nye murede vægge. Grønne = nye lette vægge. Turkise = originale murede vægge fra før år 1890 på syldsten. Blå= murede vægge på støbt sokkel ca.1890. Grå =genopført med gl. bindingsværk.

Udvendig renovering

Marts 2018 startede den store restaurering udvendig under ledelse af arkitekt Bent Lykke. Hans flotte tegninger af det planlagte resultat gav ny energi, selv om vi i praksis snart havde skilt alt ad i atomer.

Arkitektens plan – i marts 2018 gav ny optimisme

Den ene længe var så ringe, at bindingsværket blev mærket op, skilt ad og sendt på værksted ved Øens Tømrer. Tilbage stod kun det nye støtteskelet.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0465-1.jpg
Ikke meget tilbage af taget som var brugbart.. ..
Bindingsværket på græsset sendes på værksted. Borebiller og svamp har gjort stor skade.

Vel hjemme igen lavede Vikingtømreren Arne et flot puslespil og så var en mere stabil konstruktion på vej. Tagkonstruktionen er tappet og dyvlet sammen – ikke noget med skruer og beslag her! ROS for flot arbejde.

Den næste længe var lidt mere solid, men på et tidspunkt var der kun ydervæggene tilbage. Man kan blive lidt stille ved tanken om, hvordan det skal blive til et hus. Og endnu havde vi ikke taget gulvene op.

Den Gamle stald med krybbene til får og køer skulle blive til værelser. Masser af frisk luft 🙂
Der sker mirakler… facaderne mures op igen/ repareres og pudses med kalkmørtel og kalkes. Stolper males med Linolietjære.
Nye spær, lægter og skorsten – i juni 2018.
Den flotteste tagkonstruktion – tappet sammen. Godt håndværk!
Tængemanden og hans hjælpere binder vaskere af tang på lægterne. Underst et løst lag birkegrene, der skal sikre at tangen ikke falder igennem. Herover lægges løst tang.
Hjælp, vores tanghus er blevet borte!. 2 meter tykt tangtag helt til jorden
3. august 2018 Henning Tængemand skærer vinduer og døre fri, og så er taget færdigt!
færdigt tangtag
Færdigt tangtag. SÅ er det vores tur

INDVENDIG RENOVERING.
Fra Oktober 2018 til august 2019 renoverede vi hele huset indvendigt.

a. Nye murede skillevægge på nye sokler! Under gulvet var det fineste naturlige og levende strandsand, som gjorde det ret udfordrende at grave støberender.
b. Understøbe sokkel hele vejen rundt. En lang vinter 208/19. Soklen understøbes i ½ meter dybde hele vejen rundt indvendigt – med forsigtighed og ½ meter ad gangen. Grave ud til midt under en syldsten og fylde op med hård lidt tør beton. efterfylde med Lecablandet beton til terræn afgrænset med krydsfinerplade.
b. Der graves ud til gulvisolering , 280 tons jord med trillebør og lidt med minigraver. Rum for Rum isoleres gulvene med 150 mm grå Sundolit C80 Climate efter præcis afretning. Hver centimeters loftshøjde er kostbar. Alle rum har forskelligt gulvniveau, da huset er bygget direkte på jorden. Det giver lidt grå hår at udligne terrænvariationerne på 30 cm inde i huset fordelt fra rum til rum.

Der lægges rionet over isoleringen, suges løst tang op med løvsuger :-), bindes gulvvarmeslanger og gøres klar til at støbe gulve i vinteren 2018-19. Heldigvis med stor hjælpe fra Murermester Henrik Clausen som udlægger 10-11 cm beton blandet på stedet. Det er “Læsø-modellen”
Det kræver koncentration at holde styre på kloaker, vand, gulvafløb i bruserum, el, nye gulvniveauer, kommende skillevægge og indervægge – 18 gulvvarmekredse i 3 lag til teknikrummet. Det lykkedes!
Faktisk frøs vi næsten ikke den vinter, selv om der ikke var varme i huset.
Vi arbejdede under tidspres for tangtaget var fugtigt havde ikke sat sig – og regnen dryppede igennem, så vi var bange for skader på træet. Så det hastede med at få varme på. I marts 2019 var vi klar med nye gulve.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_2210-1024x768.jpg
Der sættes skillevægge i porebeton – april 2019. Det forekommer, at der er langt til målet. Men en måned senere er alle vægge på plads, og der kan spartles. De murede skæve ydervægge mod øst beklædes med Kingsspan Kooltherm isolering, der klæbes på indersiden med Weber multiklæb, og herefter netpudses med kalkmørtel for at bevare de skæve vægge. Hjørne og stolper får et lag korkpuds – Diasen – en konsistens som havregrød der spartles på. Det virker!
Der laves bad, sættes køkken op, males vægge, lægges klinker osv osv. Nu er vi på hjemmebane!
De skæve lysninger var en stor udfordring, som Per Porebeton hjalp med at løse tålmodigt og fint.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_1817-768x1024.jpg
Selv et gammelt hus må have et teknikrum til varme, vand, el, fiber osv.
Der bliver nedpløjet 800 meter jordvarmeslanger “jordvarme.dk” og Jordvarmepumpen startes op. Hurtigt bliver huset tørt og varmt, selv om der er åbent til tangtagets underside. Vi får teknikken på plads med føringer til el og vand. Og så lægger vi klinker i køkken, gange, lade og staldkøkken. 150 m2. Peter skærer og Lillian lægger.
Det tager form med indervægge i porebeton, paneler i perlestaf købt ved Sterup Savværk. Lyse fyrretræsgulve fra Wiking, voksbehandlede lægges og dækkes ned. Loftsbrædderne er massive 35 mm x 180 mm malet 2 gange grunder Isospær og 2x dæk.
Tak til Per Maler for utallige gode råd og en hjælpende hånd af og til med bjælker og lysninger, når armene blev trætte..
Og en dag i august var vi 99 % færdige, bar møbler ind og tog pap af gulvene. Øens tømrer satte på døre i – og dagen efter var vi klar til at tage mod skønne gæster.
Færdig 🙂 Haven trimmet og bålpladsen klar. Nu vil vi nyde at være her!
Lykkelige over at denne gamle tanggård nu er klar til 300 år mere.
Alle er velkomne til at kigge forbi! Hvis vi ikke er hjemme, så kig gerne ind af vinduerne.