Studieture og seminarer
Vi modtager gerne gæster, der ønsker et særligt program for deres ophold.
På Tanggården Skoven bistår vi med planlægning og forslag til oplevelser og aktiviteter, og samarbejder med vores netværk om at give jer den allerbedste tid på Læsø.
Vi kan tilbyde:
- Overnatning på Tanggården Skoven – 12 personer i 6 dobbeltværelser.
- Supplerende overnatning i tanghuse i området samt på Østergaard – op til 40 personer
- Morgenbuffet – lækker og sund start på dagen
- Eftermiddags / aftenkaffe med hjemmebag
- Frokost og middag på fantastiske lokale spisesteder – eller serveret i Laden.
Mulighed for fuld forplejning til grupper efter aftale - Bistand med planlægning af rejse til/fra Læsø med fly fra/til Tune (10 personer) samt lokal befordring – eller færge Frederikshavn-Læsø
- Laden som mødelokale – op til ca. 45 personer
- AV-udstyr med storskærm, whiteboard-tavle, mødeborde, lynhurtigt internet (fiber)
- Aften i vildmarksbadet – under stjernerne – eller ved bålet på den store bålplads hvor man også kan lave mad
- Efter ønske – mulighed for foredrag om Læsøs kulturhistorie, tanghusene på Læsø eller Læsø som samfund ved Lillian (tidl. teknisk direktør på Læsø og projektleder for restaurering af tanghusene på Læsø) evt. med rundvisning.
- Aftaler vedr. oplevelser og aktiviteter på Læsø, der passer med rejsens formål:
Det kan eksempelvis være yoga/wellness, kurbad, ridning, hestevognskørsel, Rønnertur med traktor og vogn, besøg på Per Kirkebys Atelier med guide, besøg på Saltsyderiet, rundtur på Tanghusruten, cykeltur m. guide “Læsø rundt”. - Vi kan være jeres guide – eller I kan få et færdigt program med detaljeret plan.